Handelsbetingelser

Handelsbetingelser:

 

Alt arbejde faktureres med en betalingsfrist på 14 dage. Det er muligt at betale kontant.

 

Reklamation skal ske til Jesper Andersen’s Beslagsmedie straks efter, at hesten konstateres uren og senest 10 dage efter skoningen er udført, for at smeden kan pålægges evt. erstatningsansvar. Såfremt andre beslagsmede har arbejdet på hesten efter udførelsen af arbejdet kan Jesper Andersen’s Beslagsmedie ikke gøres erstatningsansvarlig med mindre udtrykkeligt, skriftligt samtykke foreligger fra Jesper Andersen’s Beslagsmedie.

 

For at sikre korrekt og tilfredsstillende arbejde på hesten skal følgende være opfyldt:

 

Arbejdspladsen hvor der beskæres og skoes: Pladsen skal være plan og tør. Pladsen skal være ryddet for unødvendige ting såsom striglekasser, foderkasser/spande, høposer, dækkener og øvrigt staldmateriel.

 

Beslagsmedepladsen skal være jævn og må ikke være glat. Såfremt gulvarealet er forsynet med gummi-slidlag skal det være helt jævnt og må ikke bule eller krølle op. Flisearealer, hullede og ujævne staldgange samt brosten/chaussessten er uegnede. Grus- og jordarealer er naturligvis også uegnede.

 

Der skal være god plads bag hesten – to meter. Det er dog bedst, hvis der er helt frit bag hesten, dvs. skoning i lukkede striglepladser og vandspildtov undgåes.

 

Der skal være tilstrækkeligt lys. Se venligst under arbejdsmiljø "Arbejdsmiljø".

 

Løse hunde på området, hvor der arbejdes, skal undgåes.

 

Trafik af heste og personer, skal i videst mulig omfang begrænses af hensyn til sikkerheden for såvel hest som beslagsmed.

Hestens adfærd:

 

Det forventes, at hesten er velopdragen, kan stå alene på staldgangen og kan opbindes i to kæder. Såfremt hesten ikke kan stå alene i stalden, skal der være en af hestens venner med i stalden. Det foretrækkes, at kunden er til stede under skoningen.

Såfremt hesten er meget urolig eller til fare for beslagsmeden, forbeholder vi os retten til at kræve, at hesten sederes (bedøves) af en dyrlæge, før arbejdet udføres. Nyt besøg må i givet fald aftales.

 

Aftrådte sko:

 

Aftrådte sko faktureres efter prislisten. Der er ingen garanti for at heste ikke kan træde sko af. Det kan ske på mark, i boks, ved af og pålæsning samt under ridning etc. En aftrådt sko er helt naturligt og kan ske når som helst. Alligevel giver vi syv dages garanti på skoningen. Vi skal have besked om aftrædningen senest på syvende dagen, for at garantien gælder. Der ydes ingen garanti på specialbeslag, sygebeslag, ring-, eggbar- eller heartbarsko. Ej heller for sål, pakning, kunsthorn og lign.

 

Aftaler/Tid:

 

Kunder skal selv sørge for at bestille smeden rettidigt. Bestilling skal foretages via SMS. Rettidigt betyder ugen før besøget ønskes. Turene planlægges i videst muligt omfang i weekenden og orientering om tidspunkt sendes via SMS. Tiden skal bekræftes af kunden, før det er en aftale.

 

Hesten skal så vidt muligt være inde på dagen for skoning.

Forgæves kørsel.

 

Ved forgæves kørsel til aftalt sted og tid forbeholder vi os ret til at fakturere 500 kr. + moms.

Hesten skal være tør. Såfremt hesten er våd eller mudrede hove og ben, skal man ikke forvente, at hesten bliver skoet/beskåret etc. Her forbeholder vi os også ret til at fakturere for forgæves kørsel.

 

© 2016 Jesper Andersen's Beslagsmedie