Profil

Hvem er jeg:

 

Min interesse for heste startede allerede, da jeg var ni år – altså efter flere forgæves forsøg på at finde en fritidsinteresse – fodbold, håndbold, badminton, blokfløjte spejder og så videre. Starten på min ridemæssige karriere blev på en ponyrideskole i det Nordkøbenhavnske. Efter fire år med ponyer var jeg blevet for stor til dem, så mine nye folder blev slået på en nærliggende rideskole med store heste. Det blev hurtigt til, at al min fritid gik med at hjælpe til med staldarbejdet. Hestene var blevet min store passion.

 

Folkeskole, gymnasie og værnepligtstiden blev overstået. Rideskolen blev afløst af hingste-opridning på et stutteri. Hingstene var tilredet, men skulle rides op til at kunne fremvises på diverse dyreskuer.

 

Senere kom familie og uddannelse i vejen for min udvikling inden for hestesporten.

 

Jeg startede en civil pilotuddannelse på Skovlunde flyveplads, og da den lukkede fortsatte jeg som erhvervspilot og flyveinstruktør i Roskilde Lufthavn på små en- og tomotorede småfly. Udsigterne til et godt job med stabil og blot rimelig indtægt var lange, så jeg søgte nye beskæftigelsesmuligheder. Det gik ud over Politiet, hvor jeg opnåede ansættelse i 1982. Jeg havde her et fantastisk godt og interessant job samtidig med, at jeg kunne virke som flyveinstruktør i Roskilde.

 

Jeg havde fornøjelsen af – under uddannelsen som politibetjent – at virke i Gladsaxe og Københavns Politi. Efter endt uddannelse kom jeg efter ansøgning til Frederikssund Politi og efterfølgende til Glostrup Politi.

 

I 1990 fik jeg mulighed for ansættelse i SAS som styrmand (i daglig tale ”anden pilot”). Heldigvis kunne jeg fortsætte mit job i politiet på deltid, men da jeg i 1992 blev udnævnt til kaptajn i SAS, måtte jeg desværre opgive ansættelsen i politiet. Jobbet i politiet var ganske fantastisk: Super søde og absolut pålidelige kollegaer og ikke mindst et yderst interessant job – men desværre ganske dårligt aflønnet.

 

Jeg har været så heldig at have en herlig tid i SAS med mange skønne mennesker omkring mig, fantastiske flyveture og underholdende kollegaer. Jeg fløj på kortruterne med flere daglige starter og landinger, hvilket med tiden fremprovokerede en migræne, der i 2002 desværre kostede mig mit flyvecertifikat. Min tid i SAS sluttede brat.

 

Jeg røg på pension og kunne se frem til ledighed resten af min tid. Det første år eller to var det jo ganske fint. Jeg havde købt en dejlig vallak og deltog i mange stævner, men min dagligdag var alligevel ret indholdsløs. Jeg havde bygget kælder og førstesal samt udvidet mit hus, så noget nyt skulle der til.

 

Jeg startede derfor min uddannelse som beslagsmed i 2006. Det var særdeles hårdt, og jeg måtte sætte nogle delmål for at komme igennem uddannelsen.

 

Det lykkedes. I 2010 stod jeg endelig med mit svendebrev i hånden.

 

Siden er det gået stødt fremad med at opbygge den beslagsmedeforretning, jeg har i dag.

Jeg kører for mig selv og har ingen planer om at udvide forretningen.

 

I en periode havde jeg en dygtig og engageret lærling, som havde et fantastisk tag på hestene, ligesom hun havde en meget stor teoretisk viden. Desværre kom hun lettere til skade med sin hånd i sin fritid, hvilket betød, at hun måtte opgive at færdiggøre sin uddannelse som beslagsmed. Hun har heldigvis fået et fint job uden for hestebranchen.

 

Heste (og hunde) rummer så meget kærlighed og hengivenhed til os mennesker, når vi behandler dem med den respekt, de har krav på. Det er fantastisk at arbejde med dyrene. De har et imponerende kropssprog, som jeg ynder at beundre og udnytte, når jeg arbejder med dem.

 

Ingen heste (eller hunde) bliver født dumme, utilregnelige eller, hvad vi nu kan finde på at kalde dem. Det er os mennesker, der er årsagen til, hvordan de heste, som vi møder på vores vej, opfører sig. Desværre bliver mange dyr behandlet alt for dårligt og med manglende omtanke og respekt gennem deres opvækst, hvilket giver os de ”dumme” dyr. Det er umådelig synd. Desværre kan vi som beslagsmede ikke gøre ret meget for de ”ødelagte” dyr, men gennem respekt og dyrets kropssprog kan vi komme langt.

 

© 2016 Jesper Andersen's Beslagsmedie